Horisont

I timen i dag skulle vi starte med at lave en omvendt Lundbye quiz, vi skulle stille Anne-Sofie nogle spørgsmål, hvorefter hun vil finde nogle spørgsmål frem og se om vi har nogle af de samme spørgsmål.

-Hvorfor har du valgt dette billede? Det er fra romantikken og det er hendes yndlings periode af undervisnings sammenhæng.

-Hvad synes du om billedet? Det er fantastisk. Det er typisk romantik.

-Hvad er kompositionen i billedet?

-Er der perspektiv i billedet? Der er perspektiv i manden og køerne.

-Hvordan er farverne i billedet? Blå og grøn. Der er en dybde i billedet med farverne, de mattede farver trækker mod os og de lyse trækker ind mod midten af billedet.

-Kan du sammenligne billedet med et andet billede? Symbolismen, man har en form for tomhed. Det andet virker tomt.

-Hvordan kommer tidperioden frem i billedet? Billedet viser den bedste del af Danmark.

-Hvorfor fylder himlen så meget? Himlen, der er en harmoni mellem det jordiske og himmelske, man længes efter guddommelighed, i Danmark er man syndig når man længes efter døden.

-Nedenunder kommer hendes quiz, men det var ikke alle man kunne svare på med de spørgsmål vi stillede hende. (Jeg kunne ikke svare på 5,6,10,11 og 13)

Lundbye-quiz

1.     Hvad forestiller billedet? Billedet forestiller udsigten over Arresø mod Tibirke Bakker. Et landskab, hvor halvdelen af billedet er himmel og den anden halvdel er jord. Der er vand, græs træer og buske.
2.     Hvor er motivet fra? Arresø mod Tibirke Bakker på Sjælland.
3.     Hvilken periode er billedet fra? Romantikken 1800-1860, og billedet er malet i 1843.
4.     Hvilken religion havde Lundbye? Han er kristen, hun sagde at når Lundbye længes efter døden og når det var det han havde lyst til at male lod han det bare være en tanke fordi han følte sig syndig når han længes efter døden.
5.     Hvor blev Lundbye uddannet? Det kongelige kunstakademi.
6.     Hvem var Lundbyes lærer? Eckersberg, han har undervist alle de kunsterne
7.     Hvorfor tog kunstnerne ud på landet? Fordi så så man den smukke side af Danmark, for at vise hvor harmonisk der er.
8.     Er billedet malet udenfor? De laver tegninger, impressionister, det er gråt på hvidt og om vinteren laver de billederne i mørket.  Tegningerne er en form for arkiv. De vil ikke af med dem fordi de er en del af arkivet.
9.     Er billedet realistisk? Ja. Det er meget realistisk, og det har en reel dybde i billedet. Det er sådan Danmark ser ud på dens bedste dag.
10.  Hvordan fik Lundbye køerne til at stå stille?  Han har mange tegninger med køer, Skovgaard. Når Skovgaard synger står de stille og derfor kan han tegne dem.
11.  Hvem var Lundbyes bedste ven? Skovgaard.
12.  Hvor gammel var Lundbye, da han døde? 30 år (1818-1848)
13.  Hvad døde Lundbye af? Han var med i en krig.  Han nåede aldrig frem han var for bange, han begik selvmord.
14.  Hvilke perspektiviske teknikker er der i billedet? Der er perspektiv i manden og køerne. Der er perspektiv i farverne. De matte farver trækker imod os, mens de lyser farver trækker ind mod midten af billedet og det skaber en dybde. Overlapning med buske.
15.  Hvilken stemning er der i billedet? En lykkelig, positiv, fredfyldt og rolig stemning. Jeg føler mig glad og tilfreds når jeg ser billedet.

Der er nogle paragrafer inden for farveperspektiv, som er regler man skal huske.

§ 1: Kolde farver trækker væk fra øjet

§ 2: Varme farver trækker hen mod øjet

§ 3: Disede farver trækker væk fra øjet

§ 4: Mættede farver trækker hen mod øjet

Efter det viser hun os en masse billeder hvor vi skulle snakke sammen med vores sidemakker omkring hvilke spørgsmål der nok kunne være nogle spørgsmål som hun eller censor ville stille. Eftersom det er romantikken er det meget med en højere guddommelig magt i billederne, og det er der i det fleste. Hun viser os også et billede hvor der ingen horisont linje er, det gør billedet mere forvirret og man føler sig mere forvirret når man ser det, og det sker når man ikke kan finde en horisontlinje.

Til sidst får vi en praktisk opgave:

Jeg nåede dog ikke at blive færdig pga. De mange lag så det når jeg næste gang.

Sådan så det færdige resultat ud

Gæstelærer 2. time konceptkunst

Vi får udleveret 3 stykker papir i starten af timen men til at starte med skal vi tage fat i en bestemt, der er en tekst på som vi skal læse og derefter udføre opgaven som er forneden på papiret.

Det næste stykke papir står der to sætninger, som beskriver et muligt motiv, som jeg forestiller mig inde i hovedet. Jeg forestiller mig at det er noget man kunne finde på et kunstmuseum og at teksten står under, som en beskrivelse.

Til sidst skal vi kigge på et stykke papir med et billede på og sige hvad vi tænker.
Det sidste billede er  et billede af en beholder med kunstnerens afføring som er en materiel form for kunst.

Billedet er 

Så giver Trine os en masse informationer omkring at disse kunstværker er fra perioden konceptkunst. perioden starter i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Det nye var at det var ideen der var kunsten. Sproget var mediet, teksten var materialet og ideen frem for objektet. Der er sat fokus på forholdet mellem værk og beskuer, værk og kunstinstitution, kunst og samfund, og kunst og videnskab. En ny form som kunst på skrift, eller stort printet tekst på en væg.

Der var dog 3 regler som skulle overholdes

Koncept kunst.

Det er en anderledes form for kunst, når man selv skal lave den og er en del af den.

Det viser os kunst på en anden måde.

Kunstnerne får os til at føle noget med kunsten.

Readymade er færdige objekter, hvor man har fjernet dem fra deres oprindelige element og flyttet dem hen på et andet sted med en anden sammenhæng signeret den. I denne form for kunst er det ideen der er kunst og ikke det færdige resultat.

Mit synspunkt efter informationen er mere åben og mere imødekommende for kunsten end da der ingen information var.

Betydningsanalyse:

Hvilke symboler indeholder værket? Hvad betyder de hver især? Hvad kan de betyde i sammenhæng?

En tindåse, som normalt ville indeholde mad.

Lort, ulækkert og meget provokerende.

Mærkaten, får det til at virke som om at man kan købe det i supermarkedet.

Han er kunstner så derfor vil han have at alt det han laver er kunst og folk acceptere det.

Han skifter mad på dåse ud med lort på dåse.

Han vil provokere folk med at der er lort i folk vil typisk få holdningen ad.

Fordi det er kunstnerens lort er det mere acceptabelt end hvis tante Oda gjorde det samme ville hun nok ryge på psykiatrisk.

Har omgivelserne (kunstmuseet) indflydelse på værket?

Ja for hvis det stod hjemme i ens stue ville folk nok tro at man var sindssyg.

Hans pris på lorten efter guld så 30 g lort er ligeså værdifuldt som 30 g guld.

Så skulle vi lave noget praktisk:

Begge billeder opfylder kriterierne selvom de ikke er ens. Det er ikke udført på samme måde og derfor er de ikke ens. De ser ikke ens ud og de er ikke udført på samme måde derfor er de forskellige. Jeg er meget tilfreds med vores så derfor vil jeg ikke ændre noget.

Gæstelærer 1.time Abstrakt ekspressionisme

Vi skal have en praktikant i 4 uger, hun starter timen ud med at præsentere sig også viser hun os derefter nogle billeder uden at give os nogen former for information. Derefter skal vi give respons på hvad man selv tænkte også skulle vi skrive det ned.
Respons;
Jeg ligger mærke til de farver der bliver brugt i de første billeder også ligger jeg mærke til at de forsvinder da de 3 sidste billeder skal op de der kun er brugt akrome farver på billederne. Billederne ligner ikke noget bestemt, men du kan forestille dig noget i billederne. I alle billederne er der en form for bevægelse, og det at de er abstrakte gør at vi tænker mere på at få det til at ligne noget.

Perioden som vi så billeder fra hedder abstrakt ekspressionisme. Den opstod i New York i 1940'erne. Det var en ny måde at lave kunst på. Man brugte utraditionelle materialer som store lærreder, som hvis vi tog værket med hjem ville det fylde hele væggen i dagligstuen, hvis den overhovedet kunne det. Råt ubehandlet lærred, nærmest ligesom en opslagstavle. Store industri pensler og industriel maling. De brugte også nye teknikker sådan som at tage lærredet ned fra staffeliet og ned på gulvet. Man begyndte at dryppe maling eller bruge en masse bevægelse uden at have penslen på lærredet. Billederne havde stærkt følelsesmæssigt indhold som også gjorde at der kom en stærk følelsesmæssig reaktion. og de store lærreder gjorde at de gav en overvældende næsten religiøs oplevelse.

I timen skulle vi selv lave et abstrakt ekspressionistisk billede. Malerne i perioden brugte bevægelse og farve til at vække særlige steminger og følelser hos beskuere. Først skulle vi overveje hvordan form, linje og farve kunne udtrykke følelser såsom håb, frygt, frustration, glæde, sorg, lykke og vrede. Så skulle vi vælge to følelser og lave et abstrakt billede til hver. Mine første forsøg lykkedes ikke så godt men de kom til sidst. Man kan sikkert ikke helt se det men på det første billede prøvede jeg at lave håb. Det andet billede kom ikke så langt fordi den ikke udtrykker det jeg havde i tankerne, lykke. Det 3 billede viser sorg/trist og det 4 billede viser glæde.

Hvad har de to billeder til fælles? De ønsker begge at udtrykke en følelse hos beskueren.
Hvordan adskiller de sig? De ønsker ikke at udtrykke den samme følelse.
Hvad gjorde du for at udtrykke hver af disse følelser - hvorfor? mørke matte farver giver en trist fornemmelse mens lyse pastel farver giver en let og glad fornemmelse.
Er der noget du gerne vil ændre? Nej jeg er pænt tilfreds med mine billeder.

Vi skulle også gå ind på http://jacksonpollock.org/ og selv lave et billede, mit kom til at se sådan her ud:

Perspektiv

Perspektiv er det der gør at der er dybde i et billede, får det til at forekomme mere realistisk og mere rummeligt, sammen med andre ting også. Når forsvindingspunktet er centralt i et billede bliver det kaldt centralperspektiv, der er også liniarperspektiv hvor der linjer i billedet der løber parallelt mod forsvindingspunktet. Vi oplever at genstandene og objekterne er placeret rumligt i forhold til os, og derfor ligner det også det vi måske kunne se i den virkelige verden når tingene er længere og længere væk fra os. Man skaber en illusion af rum i flade billeder. Det opdagede man i renæssancen. De opdagede hvordan man lavede centralperspektiv, og derfor er der mange billeder fra omkring 1400 tallet og efter hvor der er bygninger og byrum.

I timen skulle vi gå sammen med en også skulle vi bruge en flad overflade (vinduet), også med hjælp af malertape skulle vi fremstille dybdeperspektiv.

Symbolik og Form/betydningsanalyse

Med symbolik får du en anden opfattelse af billedet og det er en fremgangsmåde der tager lang tid for hvis du virkeligt bruger tid på det kan alt være et symbol på noget. Det er heller ikke alle billeder man kan finde symbolik i. Mange billeder i kirken og andre som har en religiøs afbildning er der hvor man finder flest symboler. Og hvis du bruger symbolik fremgangsmåden går man også glip af noget, du finder nemlig kun ting der symbolisere noget men du ser ikke historien i billedet.

Formanalyse handler om hvordan værket er lavet. Betydningsanalyse er om hvilket resultat det giver. i timen skulle vi finde formanalysen og betydningsanalysen i et billede. Det ser nogenlunde sådan ud.

Farver

Farver har en meget speciel betydning for os som mennesker. Alt det vi ser har farver, og det kan ændre vores syn på tingene. Alle har en yndlingsfarve som de favorisere, den ser man især hos børn.

Der er 3 primære farver, Rød, Gul, Blå. Når du blander to af de primære farver sammen får du en sekundær farve, og der er mange forskellige nuancerne af farverne og til at se mange af dem kan du bruge en farvecirkel

Vi bruger farver hele tiden og til at udtrykke en helt masse ting og farverne kan også betyde flere ting for eksempel farven rød, det kan både betyde vrede, raseri eller kærlighed of forelskelse. Det kommer an på hvordan du bruger farverne hvilken betydning de kommer til at få. Du kan også bruge komplimenterfarver. Komplimenterfarver er modsætninger, de er over for hinanden i farvecirklen. Hvis du for eksempel skal lave et rabat skilt og vil have farven gul til at stå frem så vil du farve baggrunden lilla, fordi gul og lilla er komplimenterfarver. Man bruger komplimenterfarver når du vil have noget iøjenfaldende, hvis du derimod vil have et roligt og stille billede skal du bruge nabofarverne, dem der er naboer i farvecirklen. Der er også farver der ikke er i farvecirklen; der er tertiære farver som også kaldes jordfarverne. Der er også de akrome farver som er hvid og sort.

I timen skulle vi male et abstrakt billede, hvor vi kun måtte bruge to farver. Jeg valgte blå og hvid, så jeg kunne få flere forskellige nuancer af blå. Og til slut måtte vi bruge en komplimenterfarve til vores billede for at give den et friskt pust. Der brugte jeg orange fordi orange er overfor blå og derfor er blå's komplimenterfarve.

Hvad er billedkunst?

Billedkunst i folkeskolen er noget helt andet end på gymnasiet. I folkeskolen lærer du igennem leg med farver og ler, hvordan tingene hænger sammen, mens på gymnasiet er der en masse teori og omtanke bag det du laver. På gymnasiet arbejder du både teoretisk og praktisk, du kan komme til at arbejde med forskelligelige ting som tegninger, malerier, skulpturer, arkitekturer og undersøge hvordan de bliver til og hvordan de påvirker os mennesker. Og hvis det bliver trukket skal du til eksamen i billedkunst. 

Formålet med faget er at du opnår en forståelse for billeder, skulpturer og arkitekturer ved at arbejde teoretisk og praktisk.